torsdag den 16. september 2010

Farvel Tel Aviv

I går gik jeg op til Rabin Square, hvor Yitzak Rabin blev myrdet i 1995. Derefter på stranden, og i aftes endte jeg lidt tilfældigt i nogle israeleres lejlighed, da en af de andre fra hostelet havde en israelsk ven, han skulle besøge. Vi så CL og var derefter ude at se nærmere på nattelivet. Det endte i diskussion med en amerikansk jøde, som for to dage siden "vendte hjem" til Israel (alle verdens jøder har ret til at bo i Israel).

Dagen i dag er derfor gået en smule i slow motion. Har været på Tel Aviv Museum of Art, som faktisk var ganske godt, og ellers ikke lavet så meget. Aftenen står på afslapning.

Tel Aviv fortjener ikke meget mere tid nu, så det er fint, at jeg i morgen rejser mod Haifa. Konklusionen må være, at Tel Aviv minder særdeles meget om Europa. De unge studerer, rejser, drikker alkohol, går i byen og snakker godt engelsk. Forskellene er først og fremmest sproget og deres ufattelige værnepligt; en ung israeler spurgte mig undrende, da jeg fortalte, at jeg havde aftjent 4 måneders værnepligt i Danmark: "How did you contribute to the army?"

Haifa skulle været interessant velfungerende mix af arabere og jøder. Araberne støder ind i min rejse på et belejligt tidspunkt, da alt jødisk er lukket på lørdag pga. Yom Kippur.

Håber alt er vel i Danmark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar