onsdag den 29. september 2010

Amman og Petra OG NYT MOBILNUMMER


Søndag morgen tog jeg bussen fra Nazareth til Amman, hvor jeg mødte Jakob på hans hotel omkring kl. 15. Glimrende gensyn og lidt specielt at møde en man kender så godt, efter 2 uger uden velkendte ansigter, endsige danskere.

Søndag eftermiddag gik vi rundt i Citadellet (nogle gamle byruiner) på en af bakkerne i Amman. Jakob var øvrigt meget tæt på at træde på skorpion..... Først på aftenen var vi på bar, hvor vi fik en øl, hvis navn jeg har glemt, og desuden Arac og vandpibe.
Kl. 21 tog vi til filmfestival på en anden af Ammans bakker. Her så vi i udendørsbiograf Flammen og Citronen med udsigt ud over Amman. Ganske fedt! Og formentlig var vi de eneste danskere til stede. Publikums reaktion var noget tøvende, og Jakob måtte "trække" klapsalverne i gang! Samme publikum forlod stedet meget hurtigt, så vi nåede kun at tale med arrangøren, som imidlertid var yderst begejstret for filmen!
Herefter tog vi igen på bar, som dog lukkede overraskende tidligt.

Om eftermiddagen mandag gik turen med minibus mod Wadi Musa og de gamle ruiner i Petra. Sidstnævnte besøgte vi i går (tirsdag), og det var alt i alt en stor oplevelse, hvor vi også hiked en del kilometer i kuperet terræn. Jeg måtte selvfølgelig trække Jakob op og ned ad bjergene både i bogstavelig og overført betydning.

I går aftes havde dagens strabadser sat sit præg på os, og vi "nøjedes" med at se Auxerre-Real Madrid.

For snart 11 timer forlod vi så hinanden igen. Jakob tog mod Amman, mens jeg satte kursen mod Aqaba og Eilat. Her sidder jeg så på mit hostel nu. Det er omkring 40 grader, så det er nærmest uudholdeligt. Imidlertid kan jeg ikke flytte ind på mit værelse i Jerusalem før på søndag, så formentligt bliver jeg i Eilat indtil da. Har planer om at snorkle i det Røde Hav en af dagene, og i aften skal jeg på irsk pub og se Rubin Karzan-Barcelona og måske med et halvt øje Hapoel!
Derudover er det vist på tide at blive nogenlunde opdateret på de kuldsejlede fredsforhandlinger igen (det er ikke blevet til for meget læsen avis, mens tyskerne og Jakob har generet mig).

Jeg er så småt begyndt at glæde mig til at komme på plads i Jerusalem. Selvom det har været 2½ fremragende uge, så savner jeg til sider at have en mere fast base!

I øvrigt har jeg i dag købt et taletidskort, så jeg kan fremover kontaktes på +972 529 564 581 eller facebook eller mail.

Kristian

Ingen kommentarer:

Send en kommentar